I slutningen af det 20. århundrede fødtes tanken om at etablere et gartnerimuseum.

 

Helt præcist den 24. april 1996 var der stiftende generalforsamling.

Initiativtager var den daværende århusianske gartneriejer Richard Jørgensen. Inden for gartneribranchen og hos DCJ (Beder Gartnerskole) var der stor interesse, og museet blev placeret i tilknytning til DCJ.

 

Den 29. august 1998 blev museet indviet med stor deltagelse fra gartnerierhvervet og DCJ (Beder Gartnerskole).

 

Efter fusion med landbrugsskolen i Malling kom skolen til at hedde DCJ Dansk Center for Jordbrugsuddannelse.

Fra 1. januar 2008 hedder centeret JU Århus Jordbrugets UddannelsesCenter Århus, Beder. Dette er sket efter en fusion med Vejlby Landbrugsskole.

 

JU Århus er museets hovedsponsor, i det man har lagt bygninger, tekniske installationer, udendørsfaciliteter m.m. til.

Artikel i Lokalavisen Århus Syd i uge 31-2010

 

Fra frø til høst

Det Danske Gartnerimuseum i Beder er én af de ikke så kendte museumsoplevelser

 

Af Hanne Vammen, Lokalavisen Århus Syd.

 

En såmaskine fra ca. 1800, der er blevet brugt i Hasle, en håndtrukken kultivator fra 1910 fra Fulden, et indkøbsur fra 1950'erne fra GASA i Sønderborg, og det første eksemplar af Gartner Tidende fra 5. januar 1885.

 

Det er blot nogle af de ting, som der er mulighed for at se, hvis man lægger vejen forbi den tidligere Beder Gartnerskole nu Jordbrugets UddannelsesCenter Århus.

 

I en hal med 900 kvadratmeter udstillingsareal har Det Danske Gartnerimuseum, som kun de færreste kender, til huse.

 

Tanken om at etablere et gartnerimuseum blev født af den daværende århusianske gartneriejer Richard Jørgensen. 24. april 1996 var der stiftende generalforsamling, og 29. august 1998 kunne museet indvies.

 

Det bliver drevet af en frivillig bestyrelse på syv medlemmer, der alle brænder for gartnerierhvervet. Medlemmerne mødes hver onsdag eftermiddag, hvor der også er åbent for besøgende fra klokken 14 til 17.

 

"Vi har det hyggeligt sammen og er glade for at kunne samle gartnerierhvervets historie. Nogle er gode til det administrative, andre er praktiske grise", fortæller formand Leif Juul, 74 år, næstformand Hans Erik Jacobsen, 63 år, og sekretær Hans Bertelsen, 72 år, da Lokalavisen gæster museet.

 

Leif Juul er tidligere blomsterhandler på Trøjborg, Hans Erik Jacobsen tidligere graver i Malling og Beder og Hans Bertelsen tidligere lærer på Beder Gartnerskole.

 

Sammen bruger de nu en del af deres otium på at registrere og gøre de ting, som museet får ind, rene, og det er ikke så få.

 

Vil gerne udvide

 

"Vi får jævnligt ting ind, og der er meget mere, end det du kan se, som vi gerne ville vise frem. Derfor har vi også planer om at udvide", fortæller Leif Juul, Hans Erik Jacobsen og Hans Bertelsen.

 

Planen er at bygge 150 kvadratmeter til den eksisterende udstillingshal, så der ud over mere albuerum også kan etableres toiletfaciliteter.

 

Men der mangler penge, idet Det Danske Gartnerimuseum udelukkende lever af entreindtægter, medlemskaber og sponsorater. I øjeblikket er der 45 medlemmer, som betaler 100 kroner om året i kontingent, og 110 livsvarige medlemmer, der hver har betalt et beløb på 500 kroner.

 

Endelig sælger Det Danske Gartnerimuseum sommerplanter og buksbom, som bliver fremavlet i en model af et drivhus fra 1880, der er blevet brugt hos gartner Henriksen fra Sahl.

 

Håbet er dog, at drømmen gennem midler fra sponsorer på sigt kan føres ud i livet.

 

Indtil da må museumsgæsterne nøjes med de eksisterende rammer, der byder på mange oplevelser. Ud over de allerede nævnte effekter er der i et hjørne af udstillingen genopført en blomsterforretning fra Skanderborg, Frydenlund Blomster, hvor de besøgende kan se, hvordan sådan én var indrettet og blev drevet i 1970'erne.

 

"Og der kommer folk, som siger: Nej, der købte vi vores brudebuket", smiler de tre bestyrelsesmedlemmer til afsked.